Tilbage

Energiindekset™ – Energiregnskabet, der ikke står i kvartalsrapporten

Birgitte Riddersholm·31/07-2026· 4 minutter

De fleste organisationer måler på økonomi, KPI'er, produktivitet og medarbejdertrivsel. Men der er én faktor, som påvirker dem alle, og som sjældent bliver gjort synlig: energi.

Energi er ikke et fluffy begreb. Det er den usynlige ressource, der afgør, om mennesker tager ansvar eller trækker sig. Om teams samarbejder eller arbejder imod hinanden. Om projekter skaber momentum eller mister retning undervejs. Hvis vi ikke måler energien, risikerer vi at løse de forkerte problemer. Det er her, Energiindekset™ kommer ind.

 

Energiregnskabet, der ikke står i kvartalsrapporten

Målet med Energiindekset™ er at gøre organisationer bevidste om, at energi er en ressource med afgørende betydning for medarbejdere, teams, projekter – og i sidste ende organisationens resultater. Ligesom virksomheder i dag måler på økonomi, trivsel, engagement og performance, tror jeg på, at energi bliver den næste ressource, organisationer aktivt vil begynde at måle, forstå og lede efter.

Når en organisation står over for en forandring, tilbyder The Power Change Model™ en nytænkende tilgang til forandringsledelse. Her anvendes Energiindekset™ som en måling før og efter forandringsprocessen, der består af modellens tre faser: Indvikling, Afvikling og Udvikling. På den måde bliver forandring ikke kun noget, vi håber virker. Det bliver en proces, vi kan skabe indsigt i, arbejde målrettet med og efterfølgende dokumentere effekten af.

På samme måde er Energetisk Ledelse en ny måde at udvikle moderne ledere på. Energiuddannelsen™ er udviklet som en certificering i Energetisk Ledelse™, hvor deltagerne gennem otte moduler arbejder med De 8 Energiprincipper™. Principperne udgør fundamentet i The Power Change Model™ og fungerer som værktøjerne i modellens anden fase – Afvikling – hvor organisationen arbejder med at forstå, hvor energien naturligt flyder, og hvor gamle vaner, strukturer og måder at arbejde på ikke længere understøtter den ønskede udvikling.

Jeg tror på, at den tid, vi bevæger os ind i, vil gøre energi til en af vores vigtigste ressourcer. Ikke kun for det enkelte menneske, men også for fællesskaber, teams og organisationer. Når vi forstår vores egen energi og lærer at arbejde bevidst med andres, skaber vi bedre beslutninger, stærkere relationer og mere bæredygtige organisationer. Det er en gevinst for mennesker, virksomheder og de ressourcer, vi alle er afhængige af.

 

Hvad er Energiindekset™?

Energiindekset™ er et strategisk analyseværktøj, som kortlægger organisationens energiregnskab. Formålet er at skabe et klart her-og-nu-billede af, hvor energien bliver skabt, og hvor den går tabt.

I The Power Change Model™ anvendes Energiindekset™ både i første og tredje fase. I Indvikling skaber det fundamentet for hele forandringsprocessen ved at kortlægge organisationens nuværende situation. I Udvikling anvendes det igen til at måle effekten af indsatsen og dokumentere den udvikling, organisationen har skabt.

 

Hvordan adskiller Energiindekset™ sig fra en trivselsmåling?

Mange organisationer gennemfører allerede trivselsmålinger. De kan være værdifulde, men de fortæller sjældent, hvor den egentlige udfordring opstår.

Lav energi hos medarbejdere eller i teams viser sig ofte som stress, udbrændthed, manglende engagement eller et dårligt arbejdsmiljø. Det kan aflæses i en trivselsmåling. Energiindekset™ går et skridt videre. I stedet for kun at undersøge, hvordan medarbejderne har det, ser vi på organisationens samlede energisystem og samspillet mellem mennesker, teams og projekter.

Det giver et mere nuanceret beslutningsgrundlag og gør det muligt at prioritere de indsatser, der skaber størst effekt.

 

De tre niveauer i Energiindekset™

Mennesket

Her ser vi på den energi, den enkelte medarbejder bringer ind i organisationen. Motivation, ansvar, engagement og trivsel har stor betydning for både samarbejdet, projekterne og resultaterne.

Spørgsmålet er: Har vi de rette mennesker med den rette energi på de rette positioner?

 

Teamet

Mennesker påvirker hinanden. Derfor undersøger vi teamets relationer, kommunikation, samarbejde og kultur.

Spørgsmålet er: Har vi sammensat et team, der understøtter den kultur og de resultater, vi ønsker at skabe?

 

Projektet

Nogle gange ligger udfordringen hverken hos menneskerne eller teamet, men i selve projektets struktur. Uklare roller, uklare prioriteringer eller manglende retning kan dræne energi, selv når motivationen er høj.

Spørgsmålet er: Er projektet organiseret, så mennesker kan lykkes?

 

Fundamentet for varig forandring

Energiindekset™ står ikke alene. Det er første fase i The Power Change Model™.

Når energiregnskabet er kortlagt, fortsætter arbejdet gennem De 8 Energiprincipper™, hvor organisationen identificerer de vaner, mønstre og arbejdsgange, der skal afvikles for at skabe plads til udvikling. Til sidst forankres de nye vaner, samarbejdsformer og ledelsesprincipper, hvorefter Energiindekset™ anvendes igen til at dokumentere udviklingen.

På den måde bliver forandring ikke en mavefornemmelse. Den bliver en proces, der kan forstås, prioriteres, gennemføres og dokumenteres.

 

Vil du kende din organisations energiregnskab?

Hvis du oplever, at jeres organisation leverer under sit potentiale, er spørgsmålet måske ikke, om I arbejder hårdt nok.

Spørgsmålet er, om energien bliver brugt de rigtige steder.

Energiindekset™ giver ledere et fælles udgangspunkt for at forstå organisationens største energidræn, prioritere de rigtige indsatser og skabe fundamentet for varig forandring gennem The Power Change Model™.

 

Book en uforpligtende samtale, hvis du vil høre, hvordan Energiindekset™ kan bruges i din organisation.