1:1 Coaching & Mentorship – Personlig udvikling med Human Design og energi

Et 1:1 forløb hvor vi finder din intuition, forstår din unikke energi og skaber flow — med Human Design som vejviser.

Personlig coaching til selvbevidsthed og vækst

Birgitte Riddersholm – Human Design coach og energiekspert

Hvad er forskellen på coaching og mentorship?

Coaching handler om mål og løsninger. Mentorship er dybere og mere helhedsorienteret, hvor jeg deler mine erfaring, stiller de spørgsmål du ikke selv tænker på, og holder dig i bevægelse over tid. I dette forløb får du begge dele.

Men det der adskiller dette forløb fra de fleste, er at vi arbejder med din intuition

Jeg har selv gået vejen fra at søge svar udefra til at lære at lytte indad. Da jeg begyndte at leve livet med min intuition som vejviser, oplevede jeg flow, masser af muligheder åbnede sig, altid god energi - både privat og professionelt. 

I dette forløb får du mit fulde fokus, min direkte sparring og min intuition — tilpasset præcis der, hvor du er lige nu. Og vi begynder i dag.

Human Design som fundament

Hvad er intuition — og hvordan bruger vi Human Design til at finde den?

Intuition er kroppens måde at kommunikere på, inden sindet tager over. Den taler ikke altid højt og tydeligt, men den taler altid. Human Design er det redskab vi bruger til at forstå præcis hvordan din intuition virker: Om den kommer som en mavefornemmelse, et hjerteprojekt eller en indre viden du ikke kan forklare.

Når du kender dit design, ved du hvornår du er i overensstemmelse med din -  og hvornår du ikke er. Det gør beslutninger lettere, relationer dybere og energien mere stabil.

Mange oplever, at når de begynder at handle fra deres intuition, mærkes det ikke kun i arbejdet. Det viser sig i tålmodigheden over for børnene, i roen i parforholdet, valget af hvad vi indtager og ens sundhed generelt - altså, i den måde de er til stede i verden på.

"The Power of Human Design in Leadership"

Jeg taler også om Human Design i Ledelse på den internationale scene. I min TEDx OpenMic talk deler jeg, hvad der sker, når ledere forstår deres egen energi og deres teams, og i denne Forbes artikel taler jeg om hvordan vi overkommer udfordringer, når vi kender til vores eget Human Design. 

Bryd mønstre og genvind din energi

Hvad sker der, når man lever uden kontakt til sin intuition?

Man bruger sin energi på at overbevise sig selv frem for at handle fra sin kerne. Man søger svar udefra — i andres forventninger, i vaner der engang virkede, i præstationer der skulle bevise noget. Det er ikke dårlige valg. Det er bare ikke dig.

Som certificeret vanecoach ved jeg, at mønstre ikke brydes med viljestyrke. De brydes, når du finder den dybere mening bag adfærden — og begynder at handle fra din intuition i stedet for din frygt.

Så længe vi søger — eller endnu værre, benægter — vores intuition, lever vi i "out of flow". Og det er energikrævende. Det mærkes som udmattelse, tomgang eller en konstant fornemmelse af at gøre det rigtige af de forkerte grunde.

Det er præcis dér, vi sætter ind. Ikke for at fikse dig, men for at finde tilbage til det du allerede ved.

Online coaching session – personlig udvikling med Human Design og intuition

Dette får du i et 1:1 forløb

  • 2 × 1:1 sessioner pr. måned (online)

  • Løbende sparring via WhatsApp mellem sessionerne

  • Personlig Human Design-gennemgang

  • Konkrete øvelser og energetiske redskaber tilpasset dig, fx. vejrtrækningsøvelser, journaling prompts mv.

  • Et helt forløb hvor min intuition guider dig  til at se det, du endnu ikke har set i dig selv.

Eksempel på et 3-måneders forløb

Forløbet tilpasses altid dig, men kan eksempelvis indeholde:

Måned 1 — Kortlægning og fundament
Vi starter med dit Human Design og et dybdegående kig på din nuværende situation. Hvad driver dig, hvad dræner dig, og hvad er det egentlige mønster? Vi skaber klarhed og sætter retning.

Måned 2 — Bevægelse og praksis
Vi går i dybden med de konkrete forandringer. Du øver dig i at træffe beslutninger ud fra din strategi, bryde de mønstre vi identificerede og bygge nye energetiske vaner.

Måned 3 — Integration og næste niveau
Du er ikke den samme som i måned 1. Vi integrerer det du har lært, definerer din identitet som Energetisk Leder — og sætter kursen for hvad der kommer efter forløbet.

Hvad koster et 1:1 coaching forløb med Birgitte?

Forløbet er med begrænset kapacitet og tilbydes kun efter en afklarende samtale. Minimumsperioden er 3 måneder – de fleste vælger at forlænge. Kontakt mig og hør, om der er en ledig plads til dig:

Pris: fra 15.000 kr./mdr.
Betaling: Månedlig fakturering
Opsigelse: Løbende måned + 1 måned
Format: Online sessions + løbende WhatsApp sparring
Opstart: Efter afklarende samtale

Priser oplyses ekskl. moms og betaling sker via faktura d. 28. i måneden for den efterfølgende måned. Forløbet kan opsiges med løbende måned + én måned. Læs de fulde vilkår i Handelsbetingelserne.

Kontakt Birgitte for aktuelle priser og tilgængelighed.

Birgitte Riddersholm – 1:1 coaching og mentorship med Human Design og energi
Birgitte Riddersholm – 1:1 coaching og mentorship med Human Design og energi

Om Birgitte Riddersholm

Med en kandidatgrad i Change Management (cand.merc.) samt certificeringer inden for VaneCoaching, Intuitiv Ledelse og Human Design Reader, kombinerer jeg strategisk ledelse med intuitiv indsigt.

Jeg arbejder ud fra princippet: Alt er energi.
Det betyder, at jeg ikke kun lytter til, hvad du siger – jeg tuner ind på, hvad der foregår inden i dig.

Jeg er kendt for at tale om “The Power of Human Design in Leadership” ved TEDx LilleTorg OpenMic, i Forbes og for Young Global Leaders (YGL: World Economic Forums talentprogram). Min styrke er at omsætte kompleks indre udvikling til konkrete beslutninger og handlinger i din hverdag.

Det siger de andre

Der findes mennesker, der træder ind i ens liv og ændrer noget grundlæggende – ikke gennem store ord, men gennem nærvær. Birgitte er et af de mennesker.

Gennem vores forløb har hun hjulpet mig til at se mig selv på en ny måde. Hun har ikke givet mig svar, men skabt rum til, at jeg selv kunne finde dem. Hun har mindet mig om, at bevidsthed er en styrke – en levende kraft, der kan forandre alt, når vi tør mærke den og leve ud fra den.

Hun har ændret mit mindset, ja – men endnu vigtigere: hun har ændret min måde at være menneske på. Jeg handler anderledes, tænker anderledes og tager hånd om mig selv på en måde, der føles dybere, roligere og mere sand.

I dag ser jeg, hvordan Birgitte fortsætter det arbejde – ikke kun for enkeltpersoner, men på et større plan. Hun bringer lys, klarhed og bevidsthed ind i fællesskaber, i organisationer, i mennesker, der søger mening og balance i en verden, der ofte larmer for meget. Hun minder os om, at forandring begynder indefra. At bevidsthed ikke er en tanke, men en tilstand. Og at når vi tør se med åbne øjne og åbent hjerte, så ændres verden omkring os - stille, men uigenkaldeligt.

— Anne Mette Frost
CEO

Jeg kan varmt anbefale et mentorship forløb med Birgitte.

Jeg har nu arbejdet sammen med Birgitte, og hver session har været en dybt meningsfuld oplevelse. Hver gang går jeg derfra med en følelse af ro og en ny forståelse af, hvem jeg er. Hver oplevelse har været forskellig, men de har alle haft én ting til fælles: lag for lag er noget blevet forløst, og jeg er kommet tættere på min kerne.

Jeg har sjældent vidst præcis, hvad vi skulle arbejde med, eller hvad der skulle slippes, men Birgitte tuner hurtigt ind på det, der er til stede – på en måde, der giver dyb mening for mig.

Birgitte har en helt særlig evne til at skabe et rum, hvor jeg virkelig kan slappe af, give slip på kontrol og lade kroppen gøre sit arbejde.

Hun skaber et rum fyldt med nærvær, tryghed og omsorg – et rum, hvor jeg føler mig dybt set og mødt. Jeg er utrolig taknemmelig for den rejse, hun har støttet mig i.

Jeg står stærkere i mig selv nu end nogensinde før. Tak fordi du er dig. ❤️

— Helle Bonde Jensen
Iværksætter

Birgitte is full of spark and creativity - yet also deep insight.

She has helped me immensely gain a deeper understanding of myself, my essence, and what drives me as a human being.

Diederik Alers
Head of Growth

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et mentorship forløb hos Birgitte?

Et 1:1 forløb over typisk 3 måneder med 2 sessioner pr. måned, løbende sparring på WhatsApp og integration af dit Human Design. Fokus er på selvbevidsthed, energi og personlig vækst.

Indgår Human Design i forløbet?

Ja. Human Design er vores kort over din unikke energitype og intuitionsstrategi. Det fortæller os præcis hvordan du er bygget til at træffe beslutninger, og hvad der sker, når du gør det modsatte. Vi bruger det til at forstå din unikke energitype og beslutningsstrategi.

Er forløbet for mig, selvom jeg ikke kender til Human Design?

Ja. Du behøver ingen forkundskaber. Human Design er et af de redskaber vi bruger, men ikke et krav. Vi starter der, hvor du er, og arbejder os frem mod det, du ønsker mere af: Energi, klarhed og flow.

Handler forløbet kun om karriere og arbejde?

Ja og nej. Vi arbejder med dig som et helt menneske — ikke kun din professionelle rolle. Personlig udvikling og professionel trivsel er uløseligt forbundet. Du bestemmer selv, hvor vi lægger vægten.

Hvornår mærker man resultater af et 1:1 coaching forløb?

De fleste mærker et skift allerede efter de første sessioner, fordi du begynder at se dig selv og dine mønstre med nye øjne. Et fuldt forløb på min. 3 måneder giver tid til både indsigt og reel forandring i hverdagen.

Hvordan booker jeg en session?

Når vi har indgået en aftale, kan kan nemt booke en online session direkte i Birgittes kalender på calendly.com/birgitteriddersholm — vælg selv et tidspunkt der passer dig.

Alle 1:1 sessioner foregår online, og når du booker kan du vælge mellem Zoom (mulighed for at samtalen bliver optaget og delt med dig efterfølgende) eller Google Meet. 

Kontakt Birgitte

Skriv til mig for en uforpligtende afklaringssamtale