
Det startede ved en pool på Bali
Jeg sidder med fødderne i poolen og kigger ud over rismarkerne. Det er tidlig morgen, jeg hører fuglesang, det er bare mig og en kop kaffe - og en fornemmelse af, at noget er åbnet sig.
For to uger siden sad jeg hjemme i Lyngby med en følelse, jeg kender alt for godt: Den der ensomhed, man ikke rigtig kan sætte ord på for nogen, der ikke selv har prøvet det. Min søn rejste til Brasilien med sin far. Fire uger uden ham. Men i stedet for at blive siddende i smerten spurgte jeg mig selv: Hvad ville den version af mig gøre, som lever sit drømmeliv?
Svaret var Bali.
Og så skete det ellers hurtigt, som det ofte gør med mig, når jeg lytter til min intuition. To uger senere sidder jeg på Bali og skriver dette opslag om drømme og kvantefysik. Det er ikke tilfældigt, og det vil jeg gerne dele med jer...
Hvad kvantefysik har med dit liv, din karriere og dine relationer at gøre
Inden du ruller øjnene: Bliv hos mig et øjeblik 🙏
Kvantefysik fortæller os, at alt – bogstaveligt talt ALT – er energi i bevægelse. Dine tanker. Dine følelser. Dine beslutninger. De vibrerer alle på en bestemt frekvens. Og den frekvens tiltrækker og frastøder på samme tid.
Når du er i resonans (altså når din nuværende energi matcher den energi, du ønsker at leve i) sker tingene hurtigt. Døre åbner sig. Mennesker dukker op. Muligheder opstår, som du ikke engang ledte efter.
Når du er i dissonans (når der er kløft mellem den du er nu og den du drømmer om at være) føles det, som om du roder i modvind. Du arbejder hårdt. Du forsøger at kontrollere. Du gør alt "rigtigt", og alligevel sidder du fast.
Det er ikke et spørgsmål om at yde før du kan nyde. Det er et spørgsmål om frekvens.
Lokation, mindset og energi kan aktivt være med til at ændre din frekvens hurtigt. Du er et samlet signal, du sender ud til verden. Da jeg valgte Bali som et bevidst valg om at bevæge mig mod livet, skiftede signalet. Og verden svarede.
Energi følger bevidsthed.
Øvelse: Hvor er din energi – og hvor vil du hen?
Det her er en typisk coaching-øvelse inden for energi. Det er en, du gør nu: Tag et øjeblik, sæt fødderne i jorden og træk vejret ned i maven - Det skaber grounding.
Trin 1: Vurdér din nuværende energi
Forestil dig en skala fra 1 til 10.
1 = Du er helt nede. Udmattet, modløs, fastlåst. Føler dig usynlig eller overvældet. 10 = Du er i flow. Energisk, til stede, i kontakt med dig selv og livet. Alt føles muligt.
Hvor er du lige nu – ærligt?
Skriv tallet ned.
Trin 2: Definer din drøm – og giv den et energital
Nu tænker du på din drøm. Det liv, du mærker trækker i dig: Den karriere, du forestiller dig, den relation til dig selv og andre, du længes efter.
(Kender du ikke din drøm endnu? Det er okay – det vender vi tilbage til.)
Men hvis du kender den: Hvilken energi kræver det liv? Hvad er det for en vibration?
Hvad er drømmens frekvens?
Giv det et tal fra 1 til 10. Skriv tallet ned.
Trin 3: Aflæs dit resultat
Er der dissonans? (Dit nuværende tal er lavere end drømmens)
Så er den vigtigste indsigt denne: Du behøver ikke nå drømmens frekvens på én dag. Men du skal begynde at bevæge dig mod den – bevidst, en beslutning ad gangen. Spørg dig selv:
- Hvad holder mig på mit nuværende energiniveau?
- Hvad ville en person, der lever mit drømmeliv, føle lige nu?
- Hvad er ét lille valg, jeg kan træffe i dag, der sender et højere signal?
Det behøver ikke være Bali, haha. Det kan være en gåtur uden telefon. En samtale, du har udskudt. En beslutning, du véd, du skal tage. Hurtighed sker, når du begynder at handle i overensstemmelse med den, du ønsker at blive.
Er der resonans? (Dit nuværende tal matcher drømmens – eller kommer tæt på)
Fantastisk. Intensivér den, NU.
Sæt en timer på 5 minutter: Luk øjnene. Træk vejret dybt. Og føl den energi – ikke som et fremtidigt scenarie, men som om den allerede er din virkelighed. Føl det i kroppen. I brystet. I maven. I hænderne.
Og bare lige så du er med: Manifestation er ikke visualisering med lukkede øjne. Det er følelsen af allerede at have det, du ønsker – og lade den følelse guide dine handlinger. Oh det VIRKER. Gør det 🙏
Hvad nu, hvis du ikke kender din drøm?
Det er faktisk det mest almindelige udgangspunkt, fordi den ofte er begravet under andres forventninger, gammelt selvbillede og mange års autopilot.
Det er præcis det arbejde, jeg laver med mine klienter i 1:1 coaching og mine forløb: At løfte energien, finde retningen og skabe bevægelse – i livet, karrieren og i relationen til dig selv og andre.
Hvis du kan mærke, at der er noget, der trækker i dig – men du ikke helt ved hvad – så er det et tegn. Og tegn er værd at lytte til.
👉 Læs om mit 1:1 coaching forløb her
Vil du gå endnu dybere?
Jeg underviser på Energiuddannelsen – et forløb for dig, der vil arbejde seriøst med din energi, dine mønstre og din personlige udvikling.
👉 Læs om Energiuddannelsen her
Tilbage ved poolen i Bali tænker jeg på, hvad min mentor engang sagde til mig efter min skilsmisse: "Du finder altid diamanterne i lorten." Det er sandt. Udfordringer bærer altid en gave. Spørgsmålet er bare, om du vælger at tage imod den.
Jeg håber, du gør. 🌴
Kommentarer